Måske konflikt

Overenskomstforhandlingerne stresser mig, ikke fordi jeg skal arbejde under de vilkår, eller det går udover min økonomi. Men simpelthen fordi jeg kan blive ramt hvis mine skp'er eller socialrådgiver skal strejke eller bliver ramt af lockout.  Og stress er ikke fremmende for mit helbred, frygten for hvor jeg kan få hjælp hvis sygehuset også er ramt er endnu en del af min stress. At vi er ved at evaluere min førtidspension lige nu, og derfor har mange aktive personer gør ikke stressen mindre.

Alt det sagt

ok18, Jeg ønsker fair løn og gode vilkår for alle.

Den her kamp skal kæmpes, og vindes. For hele Danmarks skyld.
Skal min hjælp virke skal den være stabil, skal den være stabil skal dem der hjælper have ordentlige arbejdsvilkår og løn, ellers risikere jeg at de uanset hvor meget de brænder for jobbet søger til andre job, job med bedre vilkår. Og jeg kan godt forstå dem, de skal passe på sig selv, hvordan skal de ellers kunne passe på mig og hjælpe mig?

Jeg kan ikke bidrage meget til kampen. Jeg har ikke overskuddet til at stå foran christiansborg eller deltage i panel debat. Kunne jeg så ville jeg kæmpe med næb og kør for vores velfærdssamfund. På samme måde som mine skp'er kæmper for min velfærd dagligt, ville jeg gå ind i kampen for deres vældfærd.

Min indsats i dette må blive nogle få ord, og det at jeg vælger at kæmpe med, med mit liv. De kæmper for mig og dig, for os alle sammen. Jeg håber og tror på at de fleste dansker forstår dette, men gør politikerne? Nogle gør 2 partier stemte imod lockout, enkelte individuelle politiker har talt de offentligt ansattes sag. Måske er der håb.

Skulle det ske at mine skp'er skal strejke eller bliver ramt af lockout,  så har jeg Zorro, uden ham ville hele dette cirkus måske resulterer en indlæggelse, hvordan det så end ville fungere under en evt konflikt.