Dagens arbejde

I dag har været rigtig hård. Reglerne for at havde en SKP gør at der hver tredje måned skal revurderes, og dette koster mig ufattelige mængder energi. Faktisk koster det ca. 14 dage på hver side af mødet! Og så kan man jo godt regne ud at der er mindre tid til udvikling og få det bedre når 4 måneder om året bruges på dette.

Zorro på ryggen i sin sækkestol, når jeg tager en lur på gulvet er det ofte delvis i den.

I dag havde vi møde, revurderings damen, kom tilmed for sent = ekstra stress for mig. Eller hun kom faktisk ikke for sent, men kommunikationen om tidspunktet var gået galt da hun ville flytte mødet, så hverken min SKP eller jeg havde opdaget det.

Da mødet var slut var jeg færdig, som i total udmattet. Derfor tog jeg en middagslur, på gulvet sammen med Zorro. Det blev til 3 timer før Zorro ligeså forsigtigt flyttede sig fra mine føder, hvor han havde lagt sig ned efter jeg var faldet til ro, op i mine arme og begyndte at puste mig i øret. Han brugte 15 minutter på blidt at vække mig og nusse mig, dejlige dreng lige sådan vi har øvet når jeg skal vækkes stille og rolig tilbage til virkeligheden.

Derefter gik vi en tur, frisk luft hjælper, men jeg ville ikke turde gå ud alene når jeg er så udmattet. Nu har vi begge fået aftensmad og slapper lidt af inden aften turen og senge tid.

Men hvis her har været lidt stille de sidste par dage, og er det de næste par dage så det fordi jeg stadig mærker eftervirkningerne af mødet. Den glædelige nyhed var at vi nu godt må skubbe afstanden mellem møderne lidt, i tilfælde hvor sagsbehandler kender sagen (mig) godt og det påvirker borgeren (mig) så meget at tætte møder kan ses som skadeligt for udviklingen (mig) altså lidt sjældnere møder, dejligt.

Hvis dyrs mulighed for at hjælpe mennesker interesser dig, tænker jeg det gør når du læser her, så vil dette indlæg hos Stegemüeller måske være spænende, for det er jo ikke kun hunde der kan hjælpe.

Hvad er dine erfaringer med dyr som hjælper mennesker ved sygdom? Kender du nogle anderledes historier?