torsdag den 30. marts 2017

Dagens arbejde


I dag har været rigtig hård. Reglerne for at havde en SKP gør at der hver tredje måned skal revurderes, og dette koster mig ufattelige mængder energi. Faktisk koster det ca. 14 dage på hver side af mødet! Og så kan man jo godt regne ud at der er mindre tid til udvikling og få det bedre når 4 måneder om året bruges på dette.
Zorro på ryggen i sin sækkestol, når jeg tager en lur på gulvet er det ofte delvis i den.
I dag havde vi møde, revurderings damen, kom tilmed for sent = ekstra stress for mig. Eller hun kom faktisk ikke for sent, men kommunikationen om tidspunktet var gået galt da hun ville flytte mødet, så hverken min SKP eller jeg havde opdaget det.
Da mødet var slut var jeg færdig, som i total udmattet. Derfor tog jeg en middagslur, på gulvet sammen med Zorro. Det blev til 3 timer før Zorro ligeså forsigtigt flyttede sig fra mine føder, hvor han havde lagt sig ned efter jeg var faldet til ro, op i mine arme og begyndte at puste mig i øret. Han brugte 15 minutter på blidt at vække mig og nusse mig, dejlige dreng lige sådan vi har øvet når jeg skal vækkes stille og rolig tilbage til virkeligheden.

Derefter gik vi en tur, frisk luft hjælper, men jeg ville ikke turde gå ud alene når jeg er så udmattet. Nu har vi begge fået aftensmad og slapper lidt af inden aften turen og senge tid.

Men hvis her har været lidt stille de sidste par dage, og er det de næste par dage så det fordi jeg stadig mærker eftervirkningerne af mødet. Den glædelige nyhed var at vi nu godt må skubbe afstanden mellem møderne lidt, i tilfælde hvor sagsbehandler kender sagen (mig) godt og det påvirker borgeren (mig) så meget at tætte møder kan ses som skadeligt for udviklingen (mig) altså lidt sjældnere møder, dejligt.

Hvis dyrs mulighed for at hjælpe mennesker interesser dig, tænker jeg det gør når du læser her, så vil dette indlæg hos Stegemüeller måske være spænende, for det er jo ikke kun hunde der kan hjælpe.

Hvad er dine erfaringer med dyr som hjælper mennesker ved sygdom? Kender du nogle anderledes historier?

8 kommentarer:

  1. Åh, det lyder belastende for dig! Men jeg kan godt huske det fra min egen stress sygemelding - de dér møder hos jobcenter, læger osv. kunne slå en totalt ud af kurs i flere dag før og efter!
    Godt du har Zorro - Lille dejlige hund <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det så tosset at stresse syge mere, om det med presse møder eller truende økonomi, alle siger der skal ro til... hvorfor får syge det så ikke? Heldigvis har jeg relativ økonomisk ro, relativ fordi pensionen kun er midlertidlig, hvilket er ok jeg drømmer om at arbejde igen, men frygter jo de tror jeg kan før jeg kan. Men det tror de vel ikke så længe der brug for hjælp for at dagligdagen virker.
      håber nogle højt nok oppe snart ser lyset.

      Slet
    2. Præcis, sådan oplevede jeg det også. Presset og forventningen om hurtigst muligt tilbage på jobbet, var faktisk nok til at forværre tilstanden. Det er simpelthen for tosset.

      Slet
    3. Det komplet gak, godt du kom ud på den anden side.

      Slet
  2. delvis en ide, og vi gøre det så godt vi kan
    et par uger før skal vi arbejde ud fra et bestemt skema som skal sendes til sagsbehandler.... så det er lidt firkantet, men vi gør det til vores værktøj i det omfang vi kan.
    problemet er jeg har somregel INTET jeg ønsker at drøfte, jeg vil bare havde min hjælp som den er og lov til at bruge den uden at skulle revudere den hele tiden (så den næsten ikke når at bruges... altså med hver tredje månede er det ca gået sådan:
    14 dage før begynder jeg at stresse (plejer at falde sammen med nævnte skema)
    14 dage efter er jeg mere eller mindre ukamp dygtig
    så bruger vi 1-4 uger på at rette op efter de 4 uge med stress, alt efter hvor galt det gik.
    det giver reelt set en måned til seriøst arbejde.... det ikke nok, det spil af min tid og energi og samfundets penge.
    men jeg ER glad for at jeg får den hjælp jeg gør... uden den ville det jo være helt galt. så det godt vi kan give mig mere luft frem over.

    SvarSlet
  3. det selvfølgelig en pointe... det nok mere at jeg ikke kan overskue at tale mål m.m. så ofte og så går jeg i baglås (spørg mig midt i mellem 2 møder og jeg nærmer mig at måske havde nogle emner... jeg når det bare aldrig... det selvfølgelig et emne i sig selv)
    tak fordi du fik den vinkel med

    SvarSlet
  4. Åh, ja det kan jeg godt se, det kan jo ikke nytte noget at situationen skal revurderes så ofte, når du bruger så mange kræfter på disse møder. Godt, at der var forståelse for dette. Jeg har ingen erfaringer af dyr der hjælper ved sygedom, men vores nabo har en dværgschnauzer, så dem kender jeg lidt til ;) Den skønneste hund i øvrigt. Zorro virker også til at være en ualmindelig dejlig hund!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja så det bare om de lovgivendekræfter kan forstå dette.
      Tænk hvis jeg har mødt dem til et schnauzer træf.
      Tak Ja jeg syntes jo han er vidunderlig.

      Slet

Tak fordi du læste, jeg sætter stor pris på dine kommentarer.
Husk du kan få besked om nye indlæg på din email.