Modeshow

En ting som er rigtig svær for mig er at handle tøj, min angst bliver så nemt tricket når jeg skal prøve det og jeg hurtig alt for udmattet til at mærke efter om det sider godt, for ikke at tale om at tage en beslutning. En fordel ved dette er selvfølgelig at jeg ikke får købt mig fattig i tøj, en ulempe at jeg nogle gange kun har 1 par bukser fordi jeg ikke orker at tage i byen og finde nye. Zorro er derfor ved at lære hvordan man tager med i prøve rum, og han er efterhånden ok til det.

Er ret vild med tasken her, men ville nok aldrig bruge den.

Socialpsykiatrien som jeg er tilknyttet arrangerede her i februar en genial aften for kun for kvinder, hvor der var en del ansatte og hjælp til at komme frem og tilbage, hvis man havde brug for det. En af deres elever havde fået aftalt med en lokal butik at der skulle afholdes modeshow, modellerne skulle så være brugere fra et af værestederne sammen med en ansat. Vi måtte gerne tage familie og veninder med, men det var kun for kvinder så ingen kærester, total tryghed for mig ikke en mand i sigte når jeg skulle prøve tøj. Jeg valgte ikke at tage min mor med, fordi jeg gerne ville denne sejer selv, så det var bare mig og Zorro, sammen med min støttekontaktperson.

Vi havde en dejlig aften, uden for megen uro, da der var begrænsede pladser. For ikke at miste overblikket alt for meget så havde jeg en ”indkøbsliste” med, for jeg var faktisk nede på 1 par hele bukser, samt 2 som kan lappes, bukser var altså første prioritet. Jeg ville også se efter en ny forårsjakke/regnjakke, pæn nok til hverdagsbrug, men vind og vandtæt, for den gamle er blevet repareret i nogle syninger så den er på sidste vers. Og selvfølgelig kunne en ny top eller kjole være et hit, der var jo 10% rabat.

På trods af listen var min hjerne faktisk brugt op da jeg havde fundet mine nye bukser. Fik set lidt på en jakke men kunne ikke forholde mig til mere. Så jeg kom kun hjem med bukserne, samt selvfølgelig en god men hård oplevelse.

Jeg håber de gør noget ligne igen en gang for det var en stor hjælp, jeg er dog sikker på at jeg sagtens kan gå i den tøjbutik alene med Zorro nu, og det da fantastisk.

Hvordan har I det med at købe tøj, elsker I det eller skal det bare overstås?