Fastelavn i højt humør

Jeg elskede fastelavn som barn, det gør jeg stadig, men uden børn er der ikke megen pointe i fastelavns festerne. I år har jeg heldigvis haft en undskyldning, for det er sundt for Zorro at opleve det virvar sådan et arrangement kan være.

Zorro er klar til at slå på fastelavnstønden.

Derfor puttede jeg ham i hans bi kostume, han skal jo alligevel havde dækken på som ny trimmet. Og når han var klædt ud kunne jeg lige så godt også. Altså der ville jo være en præmie også til bedste voksen udklædning. Derfor lånte jeg en del af en bidragt (den dragt biavler har på når man går i staderne) af mine forældre, for så var vi jo bi og biavler, perfekt.

Vi tog toget til byen i dag hvor der var et arrangement udenfor, solen skinnede trods den lovede regn, herligt. Havde det øset ned havde vi måske opgivet, mit kostume var ikke varmt og Zorro er ny trimmet. Vel ankommen ca. 20 minutter før tid, kunne vi stå og se pladsen fyldes af mennesker. Nu fik Zorro hilst på mange mærkelige børn, bla. 2 grønne ninjagoer, ironman, en krokodille og en fisk. Fisken havde en sæbeboblepistol og det var en fest for Zorro at lege med.

Da tøndeslagningen begyndte var der også en tønde til de voksne, så jeg valgte at lege med, fordi Zorro intet sagde til bragene. Zorros interesse lå i om han mon ikke kunne få den pind jeg slog med, specielt lige efter jeg havde slået. Ironisk nok var de voksnes tønde den der røg ned til sidst. Igen var Zorro ret ligeglad, for den der lille bomuldshund der ovre kunne da være sjov at lege med.

Efter kåring af konger og dronninger samt bedste udklædning, hvilket vi desværre ikke vandt, var der tryllesjov og lege for børnene. Vi gik en runde i menneske myldret for lige at mærke det, men blev ikke hængende. At vi ikke blev længere skyldtes ikke at Zorro ikke orkede det, for han havde en fest med at se på det hele, og prøvede at overbevise mig om at han skulle være boldhenter hos dåsekastet. Det skyldtes ganske simpelt at jeg var sulten og det eneste jeg som voksen kunne få var en lille kop kaffe, jeg drikker ikke kaffe. Derfor fandt vi en cafe hvor jeg fik noget godt, og Zorro opdagede at han var træt.

Det har været en hård dag for os begge når alt kommer til alt, en dag med mange indtryk, og ikke mindst et virvar jeg ikke havde kunne uden ham, Zorro ville nok gerne havde løbet rundt til festen på egen pote. Nu håber jeg at der kommer børn og rasler i morgen, det så skønt når de gør. Hvis jeg var sikker på de kom ville jeg bage boller til dem, men der kom ikke nogen sidste år. Men bi kostumet får han på og småpenge og måske lidt slik (hvis jeg har noget) er klar, så kan vi tage vel imod evt. små ballademagere.

Skal I til nogle fastelavns arrangementer? Eller har I allerede været det? Og hvad med jeres børn rasler de?