tirsdag den 13. september 2016

Mareridtsnat

Akvarel jeg malede i 2009, titel "Dæmonernes verden I"
Et par dårlige dage resulterede i at jeg havde en aften hvor jeg slet ikke kunne finde ro, og da jeg endelig faldt i søvn blev det kun til nogle få timer før flashbackmareridtene kom. Hele miseren der startede det, havde været så nem at undgå hvis det offentlige ikke havde klokket i det, så desværre helt uden for min kontrol. Men det jo en anden snak, og nu er opgaven med at rette op på det lagt over til min dejlige behandler, som ikke var tilfreds med hvad der var sket.

En anden der klarede det til topkarakter var Zorro. Da jeg begyndte at blive dårlig var han over mig konstant, og udskød helt sikkert mareridtene et døgns tid. Desværre kunne han og jeg ikke helt holde stand, og de kom og slog mig ud med fuld styrke. Det har nok overrasket Zorro lidt at se og høre mig sådan, men nøj hvor var han dygtig.

Hele den morgen med mareridt kom han og kaldte mig ud af dem, ved at gø lidt og dutte til mig. Og så holdt han mig simpelthen i hånden og slikkede mig på armen mens jeg igen faldt i søvn. Hvis han har været gået fra siden af min seng har det kun været når jeg sov ok, ellers var han der konstant.

Han fik ikke 100% bugt med mareridtene, men han fik mig ud af dem så jeg da fik noget rigtig søvn og ikke mistede kontakten til virkeligheden. Jo tak jeg var træt i løbet af dagen, men jeg gik ikke i den osteklokke af angst helt ligeså meget som før jeg fik hund. Dengang ville en ligne tricker sandsynligvis havde sendt mig en uge i flashbackmareridt og tåget angst, med en tur på skadestuen til følge.

Så det er vel alt i alt meget godt at jeg kun rendte rundt på kanten af tågen, Zorro har i alle tilfælde fortjent et ekstra kødben.

5 kommentarer:

  1. Av for den, det lyder som noget af en omgang! Men smukt billede!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en omgang, og jeg kan stadig mærke eftervirkninger.
      men heldigvis var det ikke så slemt som jeg har oplevet det før, og Zorro var en kæmpe hjælp

      Slet
    2. og tak, selv ret glad for det billede og dets tvilling...

      Slet
  2. Det er en fantastisk hund, du har. Tænk at en hund kan trænes til at være så omsorgsfuld; godt du har ham. Selv ville jeg så gerne have en lille kat, men det må man ikke, her hvor jeg bor. Jeg tror, den kunne fjerne lidt af ensomheden, når der var nogen at "snakke" med.

    SvarSlet
    Svar
    1. han er fantastisk, men lige nu er meget af det han gør intuitivt, og det bygger vi på... han er jo kun en hvalp og ved at lærer om livet. Pt er han f.eks. ved at lærer at bare fordi alle hunde i byen gør/hyler af fuldmånen, så behøves han ikke gøre det... men det kan vi jo kun træne når der er fuldmåne eller andre ting som får byens hunde til at give koncert.
      En kat kan helt klart også gøre meget, det kan de fleste dyr, I USA er der et begreb for det, social dyr, de har boligmæssig rettigheder som servicedyr, men ikke retten til at komme lige så mange steder. Man skal bare havde lægens ord for at det vil gavne ens helbred, det så jeg gerne indført i DK, så kunne både katte og marsvin m.m. blive godkendt som hjælpemiddel.

      Slet

Tak fordi du læste, jeg sætter stor pris på dine kommentarer.
Husk du kan få besked om nye indlæg på din email.