torsdag den 8. september 2016

En kongelig dag

Vi har været til høstmarked oppe ved mine forældre, høj sol og mange mennesker. Det første skønt, det andet knap så fedt men forventeligt. Den gamle fiskeauktionshal var blevet ombygget og skal nu være rammen om blandt andet markedsdage. Da kongeskibet Dannebrog skulle forbi omkring den tid hvor indvielsen skulle finde sted lykkedes det at få dronningen til at indvie halen. Og det er da stort at hun kommer ud til en lille by, så selvfølgelig er havnen helt fuld af folk.
Høstmarkedet før folk for alvor kom til den del af havnen.



Zorro og jeg kom tidligt, eller det troede jeg vi gjorde men der var allerede mange mennesker selv om programmet først stod til at starte 1 time senere. Men vi var trods alt i så god tid at vi kunne gå en tur på havne området og se på tingene, samt overveje hvor det ville vare rarest at stå.

Selve høstmarkedet tror jeg desværre ikke fik mange besøg, hverken før eller efter dronningen var der, lidt synd da det jo egentlig var det som det drejede sig om. Der var så mange fine ting og jeg var meget fristet af et enormt lækkert filtet sjal, men det var alt for dyrt for mig.

Kongeskibet Dannebrog lå til anker ud for havnen.
Flot pyntede skibe i Havnen
Vi fik et par glimt af dronningen, både da hun kom og senere, men selve indvielsen med tale gik vi glip af, da den foregik inde i hallen og der var der simpelthen for mange mennesker for mig. Så mens hun var der inde gik vi rundt om hallen og ned til området hun skulle sejle ud fra. På vejen mødte vi to andre sorte dværgschnauzer, to dejlige piger syntes Zorro. Så mens jeg så dronningen sejle af sted, kikkede Zorro efter de to tøser.

Fin tur hvor vi fik trænet lidt, bland andet store folkemængder, det jo lidt svært at træne for mig og skal helst ske et nogenlunde velkendt sted, så dette var en perfekt anledning. Som bonus så vi motorcykler tæt på, hilste på mange forskellige uniformer, da hjemmeværns politiet jo var der + havnefogeden i sin fine uniform. Det om at gribe chancen for socialiseringstræning når den er der, for meget kan man træne hjemme eller på træningspladsen, men ikke alt.

4 kommentarer:

  1. Sikke en dejlig tur i det fine vejr. Jeg har faktisk aldrig set kongeskibet, men det må da være lidt af en oplevelse.

    "Socialiseringstræning" - det lyder avanceret men også utrolig vigtigt, så kan øge din aktionsradius. Godt projekt!

    SvarSlet
    Svar
    1. thja socialiseringstræning var tænkt på Zorro... men vi bliver jo begge trænet ;)
      som du kan se på billedet var skibet relativ langt ude, men jo det var en oplevelse har "kun" set de kongelige meget få gange som ved fødselsdags vinken og hubertus jagt.

      Slet
    2. Det jeg mente var: Når Zorro bliver dygtigere og dygtigere, medfører det, at du som en følgevirkning får en større aktionsradius.

      Slet
    3. ah ok, ja det betyder det jo helt klart, og det er også formålet. Så det jo bare fedt han gerne vil.
      men selvfølgelig er der også udfordringer.
      og så er vi jo stadig begrænset af at han ikke har bestået eksamen endnu, men de ting vi ikke kan fordi folk ikke vil havde kæle hund der... thja dem havde jeg heler ikke gjort uden hund. Andre ting gør jeg med ham nu, som jeg ikke havde gjordt ellers, denne tur havde jeg måske gjort... hvis jeg overnattede hos mine forældre før og efter, men det havde kostet et par dage. Men f.eks. turen til Hundested sandskulpture var aldrig blevet til noget uden ham, fik ikke gjort det med Jackie men det var fordi vi gjorde andre ting.

      Slet

Tak fordi du læste, jeg sætter stor pris på dine kommentarer.
Husk du kan få besked om nye indlæg på din email.