Vi blev næsten redet ned!

Forleden var vi en tur ved søen, en dejlig lille tur vi ofte går, specielt de varme dage er den rar.  Normalt stopper vi på toppen af bakken og sider lidt på ”tænkebænken” hvor der er en dejlig udsigt. Zorro plejer at nusse lidt rundt i græsset, eller bare slappe af med en lur.

Udsigten fra "tænkebænken"

Det var en skøn sen eftermiddag så det var ved at blive køligere igen, jeg havde godt set hestene tidligere, men de var væk da vi kom til bænken, så vi satte os som sædvanlig.

Meget pludselig kunne jeg høre galoperende hove, og inden jeg kunne nå at aflede Zorro, så kom de styrtende rundt om hjørnet over bakke kammen, et sted hvor de vil havde minus udsigt til om der er folk. De standser så deres heste, og måske naivt tror jeg at de giver mig en chance og at de vælger at skridte forbi os. Desværre nej, selv om der er et rimelig bredt stykke græs vælger de at sætte i galop igen og storme forbi ca. 2 meter fra os.

Selvom Zorro er vokset op ved siden af en hestefold har han det lidt svært ved at mennesker sider på hestene, så det noget vi skal træne. Men det bliver altså ikke nemmer når folk så beslutter sig for at galopere så tæt forbi!

Selvfølgelig skal vi med hund sørger for at vores hund ikke genere andre, der iblandt dem til hest.



Der slappes af

Noget af det mest skræmmende jeg selv har oplevet når jeg red var da ustyrlige hund, eller hunde uden synlig ejer! Men det gælder da også den anden vej, rytter skal tage hensyn til andre i naturen, at galopere sådan forbi en hund kan jo i netop give den en dårlig oplevelse, så den måske reagere kraftigere næste gang. Jeg skal nok gøre mit for at det ikke gælder Zorro.

Der er plads til os alle hvis vi tager lidt hensyn.