Viser opslag med etiketten PTSD. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten PTSD. Vis alle opslag

torsdag den 6. april 2017

Motion er godt.

Det har jeg hørt rigtig meget i min behandling, og jeg tvivler ikke på det, i de rigtige mængder på den rigtige måde er motion gavnligt når du har det psykisk dårligt, specielt hvis du samtidig kommer ud. Hvor min kæde hopper af er når det kommer i sætninger i stil med ”du skal bare gå en tur” for der er intet bare over at gå en tur når du er bange for at gå uden for din dør og for udmattet til at kunne stå op. Selv da jeg var indlagt, og de prædikede at vi skulle gå ture, var der ingen hjælp til dette, det ville jo ellers havde været oplagt, men det har vi ikke resurser til desværre.
Det vigtigt at læse aviser.

tirsdag den 14. marts 2017

Servicehundes virkning på psyken undersøges i Danmark


I dag i metroxpress har jeg set en lille artikel som glæder mig. Det gør den af to årsager dels den at der kommer fokus i medierne på at psykisk servicehund også er en reel ting, men ikke mindst at danske forskere undersøger hvordan hundene virker på psyken, det danske sundhedsvæsen oplever jeg nemlig ofte kun at ville lytte til dansk forskning. Forhåbentlig kan dette forsøg åbne dørene for mange med behov for servicehund.

set i metroxpress kilde: MX.dk

tirsdag den 13. september 2016

Mareridtsnat

Akvarel jeg malede i 2009, titel "Dæmonernes verden I"
Et par dårlige dage resulterede i at jeg havde en aften hvor jeg slet ikke kunne finde ro, og da jeg endelig faldt i søvn blev det kun til nogle få timer før flashbackmareridtene kom. Hele miseren der startede det, havde været så nem at undgå hvis det offentlige ikke havde klokket i det, så desværre helt uden for min kontrol. Men det jo en anden snak, og nu er opgaven med at rette op på det lagt over til min dejlige behandler, som ikke var tilfreds med hvad der var sket.

mandag den 11. juli 2016

Velkommen



Hej og velkommen til min blog


I dette første indlæg vil jeg gerne præsentere mig selv og min baggrund for at lave denne blog.


Mit navn er Anette og jeg er i skrivende stund 35 år, altså født i 1981.


Da jeg skulle havde min første servicehund fandt jeg overraskende lidt om emnet, der er rimelig meget om at få en handihund fra en forening, men ikke noget særligt om andre typer af servicehunde, eller om at skaffe den selv.


Med det som udgangspunkt vil jeg her forsøge at samle mine erfaringer, ekspertviden fra andre og krydre det med lidt dagligdags oplevelser min hund og jeg har.
 
Min dejlige Jackie
Jeg har selv PTSD og førtidspension, bloggen vil udover oplysning derfor også fungere som min genoptræning. Min hund er altså hvad man kalder en psykiatrisk servicehund.

Min første hund var Jackie, en dejlig corgi. Jackie gave mig livet tilbage, desværre døde hun selv alt for tidligt. Den tid vi havde sammen gave mig dog troen på at det var muligt at genvinde et liv som er mere end overlevelse.
Her i foråret hentede jeg så Zorro, en dejlig lille dværgschnauzer, han er stadig en hvalp og har derfor meget at lærer, men er allerede en stor hjælp, nu skal han uddannes. Imponerende nok gør han allerede en del af arbejdet selv om han kun er 4 måneder så viser han talent.


Zorro nyder sommeren i haven
Jeg håber denne blog vil kunne hjælpe dig i din søgen.

Har du ønsker til indhold så skriv endelig, og jeg vil se om jeg kan opfylde dem, måske vil du gerne dele dine erfaringer uden selv at havde en blog? Så det muligt du kan blive gæste skribent her. Du kan enten skrive en kommentar her eller sende en e-mail til: min.servicehund@gmail.com og jeg vender tilbage hurtigst muligt.

Jeg håber at du vil dele indlæg som du syntes er vigtige, spændende eller sjove med andre, det Burde være nemt med knapperne under hvert indlæg. På forhånd tak.

Endnu enngang velkommen

Bedste hilsner Anette og Zorro