Et år efter Jackie

Jackie sommeren 2015 i mine forældres have

I dag er det et år siden at jeg måtte sige farvel til Jackie. Jeg er meget glad for at jeg endelig turde sende hendes billede til The daily corgi, og glad at de udgave det.

Min kære pige, du åbnede min verden igen.
Vi tog på udflugter, besøgte mine forældre lidt oftere fordi bussen nu ikke skræmte livet af mig.
Du mindede mig om at vi skulle have rigtig mad, og nød når vi delte noget godt. Og når dagene var mørke var du ved min side, altid med en varm pote og et snude dut.


Vi nåede så meget på den korte tid vi havde hinanden, jeg savner dig min tøs.

Juletræs pynt – en måde at mindes

Jackies juleminde

Jeg elsker unik juletræspynt, og at lave det selv. Jeg har længe haft en engel for alle der har besøgt mig mens det var jul, eller næsten alle da jeg har skrevet englene som et ønske, et ønske om unikke engle der minder mig om folk. Enkelte venner fra udlandet har sendt mig søde engle som også er på træet. Jeg elsker på den måde at havde familie og venner nær selv om de ikke fysiks er det.

Hvad Jackie hjalp med.

Jackie

Min Welsh Corgi Cardigan Jackie gave mig som sagt livet tilbage. Jeg vil gerne fortælle lidt mere om hvordan hun gjorde dette, og dermed om opgaverne for en psykiatrisk servicehund, samt de opgaver Zorro gradvis vil få.

Lige fra starten havde Jackie og jeg en fantastisk kemi, og kunne bare slappe af sammen.